Artigeardit 'LÆNGE LEVE' (Albumkoncert) Billetter og datoer

26-årige Artigeardit er klar med sit fjerde studiealbum ‘LÆNGE LEVE’ – På Det Ny Teater i København spiller han en unik albumkoncert den 27. februar.

Beklager, men der er ingen forestillinger for Artigeardit 'LÆNGE LEVE' (Albumkoncert) lige nu.

Flere informationer om Artigeardit 'LÆNGE LEVE' (Albumkoncert)

Sommeren 2022 var i den grad domineret af den etablerede og talentfulde rapper, Artigeardit. Sangen ’Vågen’ var svær at undgå i det danske radiolandskab og ved samtlige af sommerens koncerter var scenerne fyldt til bristepunktet med dedikerede fans, der greb hvert et ord den unge ordekvilibrist leverede. Især magtdemonstrationen i et tætpakket Arena telt under årets Roskilde festival står som et tydeligt minde for mange af os og Gaffa beskrev blandt andet koncerten med følgende ord; ”den mest rowdy rap-koncert, festivalen har set i år”.

 

Artigeardit er kendt for sine ærlige tekster og sit mangfoldige lydbillede, der er unikt på hiphop-scenen herhjemme. Han er poetisk- og lyrisk stærk, hvilket gør ham til ét af de mest hypede navne i branchen. Ardit har høstet stakkevis af flotte anmeldelser og fordi han præcis som med musikken tør at tage chancer på det visuelle univers, har vi at gøre med en artist der er toneangivende både på lyd -og billedsiden.

 

Fredag den 27. januar blev Spotify Top 50 decideret besat af albummet ’LÆNGE LEVE’ med alle 10 sange som findes på dette nye karriere definerende mesterværk. Soundvenue kvitterer ligeledes med 6 stjerner og ordene: “Rapperen er reflekteret og personlig som aldrig før. Resultatet er karrierens foreløbige hovedværk.”.

 

Udover Ardits efterhånden faste producer-duo Adam Hillebrandt og Anton Westerlin, vil den opmærksomme lytter finde en ny gæst på creditlisten. Danmarks svar på Rick Rubin, Frederik Thaae, har sammen med det eksisterende hold genopfundet Ardits lyd og skabt et litterært værk, med refleksion, historiefortælling og sårbarhed. Denne gang inviteres vi helt ind i artistens inderste og Ardit forklarer med egne ord;

 

”Vi har lavet et album fri for genre og fri fra den sædvanlige kasse man holder sig i som rapper. Sammen med Frederik, Adam og Anton har vi lavet hvad jeg synes, er mit bedste stykke arbejde til dags dato. ’LÆNGE LEVE’ er mere end et album. Det er en fortælling. Både musikalsk og tekstmæssigt.’

 

I forbindelse med albummet indtager Ardit ’Det Ny Teater’ til en unik albumkoncert. I en blanding af følelser, frustrationer og glæder bliver de teatralske virkemidler brugt til at skabe en hel ny og unik musikoplevelse. Albummet bliver også præsenteret med en kortfilm, hvor sangenes emner bl.a. bliver fremført af skuespilleren Besir Zeciri som har samme ophav som Ardit.

 

Arrangør: Def Jam & United Stage