Toscansk aften med Jazz
Høloftet, Thyholm.
Flere informationer om Toscansk aften med Jazz-billetter
Dette er bare en aften, vi har glædet os til at annoncere. For denne aften i marts puljer vi alt det - og alle de - vi holder meget af.
Vi har handlet vin hos vores gode venner Catrina og Lorenzo i 20 år. De har mødt mange danskere gennem årene - både herhjemme og som gæster i deres lejligheder i Sugame.
Lorenzo har været i Danmark et utal af gange for at lave vinsmagninger. Men nu er tiden kommet til at fejre de 20 år, og så selvfølgelig gøre det på Høloftet med go' mad og musik.
Aftenens delemad består af
- Bruschetta
- Melon og skinke
- Ovnbagte tomater med mozzarella
- Vitello Tonnato
- Carpaccio med permasan og pistacianødder
- Oliven, artiskok, pestoer, grillede peberfrugter
- Italienske oste med tilbehør
- Tiramisu
Baren fyldes af Lorenzos gode vine, og der kan købes både den helt nye og friske rosé samt naturligvis også gode kælderrester
Vi skal ha' en 'talk' med Lorenzo og høre om tingenes tilstand på gården i Sugame
Og så er vi simpelthen lykkes med at samle den mest fantastiske Jazz-trio. Den dygtige Pianist Martin Schack har samlet den særdeles gode guitarist Pelle von Bülow og den eminente mundharmonikerspiller Mathias Heise. De giver aftenens koncert..
Der er enormt meget at glæde sig til denne aften.
Vi sender en mail til alle billetkøbere en uges tid før koncerten - i forhold til evt. allergener og ønsker til, hvem I vil sidde med.