-->

Molly Sandén

Store Vega, København.

Molly Sandén
MOLLY SANDEN DRAGER PÅ STØRSTE TURNE NOGENSINDE - LÆGGER VEJEN FORBI STORE VEGA
Billettype Pris (billettens pris)? Antal
STANDARD kr.320,00 (kr.290,00)

Flere informationer om Molly Sandén-billetter

Molly Sandén er en af Sveriges største popstjerner, og lige nu stormer hun frem i Danmark - igen - med spritnyt radiohit og koncert i København den 10. februar.

Tilbage i 2015, sang Molly Sandén og Burhan G om 'Kærlighed & Krig'. Den stærke powerpop-ballade, gik Platin og blev tilmed årets mest spillede danske sang på radio. Og nu er den storhittende sangerinde atter tilbage med svensk pop i verdensklasse: den euforiske single, 'Vi ska aldrig gå hem', som allerede er blevet sendt afsted som P3's Uundgåelige.


Udover sit samarbejde med Burhan G, har den 28-årige popstjerne også indspillet med danske Christopher på sin single, 'A Little Forgiveness', mens hun blev inviteret med som special guest star ved Lukas Grahams "In The Round" koncert på Roskilde Dyreskueplads i august måned.

Nu kan Molly Sandén så endelig løfte sløret for sit eget første danske headliner show, når hun drager på sin "DOM SKA VETA ARENA TOUR" i foråret 2022 og gæster Store VEGA i København d. 10. februar.

Allerede i en meget ung alder har Molly Sandén skabt et navn for sig selv. I hjemlandet, går hendes koncerter udsolgt på rekordtid, hendes sange er streamet over 300 millioner streams bare på Spotify og hun har vundet adskillige priser for sin musik - bl.a. hovedprisen ved P3 Guld i Sverige sidste år, hvor hun ved den svenske Grammy-uddeling også løb med priserne 'Årets Artist', 'Årets Album' og 'Årets Pop' i 2020.

Tidligere på året var Molly Sandén nomineret til en Oscar for sin vokal på Netflix-hittet, 'Eurovision', mens hendes album, 'DOM SKA VETA', er blevet storrost af den svenske presse.

Se koncertdatoer for 'DOM SKA VETA ARENA TOUR' på unitedstage.se.